Akutte indsatser

Sikkerhedsplanlægning er en central del af vores arbejde hos Familieløft. Vores mål er at sikre, at børnene forbliver i et trygt og sikkert miljø også i akutte og udfordrende situationer. Vi skræddersyer sikkerhedsplaner, der identificerer risici, forbereder akutte indsatser og implementerer relevante beskyttelsesforanstaltninger.

Vores fokus i indsatsen vil bl.a. være:

  • Risikovurdering og identifikation af farer: Vi arbejder sammen med familien for at identificere potentielle risikofaktorer i hjemmet eller i forhold til familiemedlemmer, der kan true børnenes sikkerhed.

  • Beskyttelsesforanstaltninger og risikohåndtering: Vi  etablerer klare og håndgribelige foranstaltninger for at beskytte børnene mod farer, herunder oprettelse af regler og sikre områder i hjemmet. Der indarbejdes også akutte indsatser, der kan aktiveres ved akut fare eller truende adfærd.

  • Kriseplanlægning og akut håndtering: Vi udarbejder en omfattende plan for at håndtere nødsituationer, herunder kontaktinformation og trin til at følge i tilfælde af en krise.

  • Netværksressourcer og støtte: Vi identificerer støttepersoner og organisationer, som familien kan henvende sig til for hjælp og støtte i kritiske situationer.

  • Opfølgning og evaluering af planen: Vi holder regelmæssige møder for at evaluere planens effektivitet og tilpasse den efter behov for at sikre børnenes sikkerhed fortsat prioriteres.