§90 Afløsning i hjemmet

 Afløsning i hjemmet, der skaber plads til ro og balance

 

Når hverdagen kræver ekstra støtte 

Hos Familieløft tilbyder vi afløsning i hjemmet efter Servicelovens §90. Indsatsen er målrettet familier med børn og unge med særlige behov inden for social- og handicapområdet, hvor der er behov for støtte, aflastning og kontinuitet i hverdagen.

Vores afløsere arbejder med ro, tryghed og struktur som grundlæggende principper. Målet er at skabe en stabil og forudsigelig hverdag, hvor barnet trives, og forældrene får mulighed for at genoplade energi og overskud.

Hvem kan få afløsning i hjemmet?

 

  • Familier med børn og unge med særlige behov, fx autisme, ADHD, udviklingshæmning eller andre kognitive funktionsnedsættelser.

  • Forældre i belastede situationer, hvor skolefravær, udmattelse eller ensomhed fylder i hverdagen.

  • Forløb med behov for stabilitet, når barnet har brug for ro, genkendelighed og støtte fra kendte voksne i svære perioder.

Vores tilgang

Afløsningen tilrettelægges ud fra familiens situation og barnets udviklingstrin.

Vi prioriterer kontinuitet og relationel tryghed, så barnet møder voksne, det kender og har tillid til.

  • Vi møder barnet med nærvær og forståelse.

  • Vi skaber struktur og forudsigelighed, så hverdagen bliver overskuelig.

  • Vi støtter forældre med praktisk hjælp og pædagogisk indsigt, der giver plads til ro og

    overskud.

  • Vi samarbejder med kommunen om mål, progression og dokumentation for en tydelig

    og målbar indsats.

Udtalelser fra samarbejdspartnere

Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere
Jeg er altid tryg ved at henvise familier til Familieløft, fordi jeg ved, at de vil blive mødt med kompetence og medfølelse.
Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere
Familieløfts ekspertise i at møde og omdanne modstand til samarbejde er enestående. De forstår at finde vej til hjerterne, selv når barriererne er stærke.
Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere

Jeg har yderst tilfreds med mit samarbejde, og har været glad for den tætte opdatering, og det giver en stor tryghed

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er §90 afløsning i hjemmet?

Afløsning i hjemmet er en indsats, hvor en medarbejder støtter og er sammen med barnet i hjemmet, mens forældrene får mulighed for et pusterum i hverdagen. Formålet er både at skabe trygge og meningsfulde aktiviteter for barnet og at give forældrene tid til restitution, praktiske gøremål eller fokus på familiens øvrige behov. Indsatsen tilrettelægges ud fra barnets behov, interesser og funktionsniveau og bidrager samtidig til at forebygge belastning i familien.

Hvordan visiteres indsatsen?

Kommunen bevilger §90-afløsning på baggrund af en konkret vurdering af familiens behov. Vi samarbejder tæt med den ansvarlige sagsbehandler for at sikre, at indsatsen understøtter formålet med bevillingen og tager afsæt i familiens aktuelle situation. Gennem løbende dialog og opfølgning arbejder vi for, at indsatsen skaber størst mulig værdi for både barnet og familien.

Hvor hurtigt kan et forløb starte?

Vi kan ofte starte op med kort varsel – også i akutte situationer.

Hvor foregår afløsningen?

Afløsningen foregår som udgangspunkt i hjemmet eller i barnets nærområde, hvor barnet er omgivet af kendte og trygge rammer. Indsatsen tilrettelægges med afsæt i barnets behov, interesser og hverdag, så der skabes forudsigelighed, tryghed og mulighed for positiv udvikling.

Kan afløsningen kombineres med andre indsatser?

Ja, §90-afløsning kan med fordel kombineres med andre indsatser, såsom familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte eller bostøtte. En koordineret indsats kan bidrage til større sammenhæng i støtten omkring barnet og familien og sikre, at der arbejdes målrettet med både barnets og familiens samlede behov.