Kontaktperson

Målrettet støtte til unges udvikling og selvstændighed

 

Kontaktpersonsordning efter Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 3

En kontaktpersonsordning efter Barnets Lov § 32, stk. 1, nr. 3 er et tilbud, hvor Familieløft stiller en stabil og tryg voksen til rådighed for et barn eller en ung, der har brug for ekstra støtte i hverdagen.

Mange unge oplever mistrivsel, ensomhed eller udfordringer i forhold til skole, fritid og relationer.

En kontaktperson kan hjælpe med at skabe struktur, give støtte i svære situationer og være en rollemodel, der viser nye veje.

Hos Familieløft har vi fokus på at forebygge, at barnet eller den unge mister tilknytning til skole, netværk og fritidsliv. Vi arbejder med relationen som omdrejningspunkt, fordi tillid og stabilitet er forudsætningen for, at udvikling kan ske.

Hvad er en kontaktpersonsordning?

En kontaktpersonsordning er en indsats, som kommunen kan bevilge, når en ung har brug for en ekstra voksen i hverdagen.

Det kan være, hvis den unge:

  • har svært ved at klare skole eller uddannelse

  • har psykiske eller sociale udfordringer

  • har været i kontakt med kriminalitet eller misbrug

  • har behov for tryghed og en tillidsfuld relation

Formålet er at give den unge en stabil relation, der kan styrke trivsel, selvstændighed og udvikling.

Vores tilgang i kontaktpersonsordningen

I en kontaktpersonsordning hos Familieløft er relationen altid i centrum.

Vi ved, at børn og unge først kan udvikle sig, når de oplever stabilitet og tillid til en voksen, der er til stede over tid.

Derfor arbejder kontaktpersonen både relationelt og praktisk tæt på de situationer, hvor barnet eller den unge har brug for støtte.

Det kan for eksempel være:

  • Stabilitet i hverdagen – støtte til at få en rytme i daglige rutiner som søvn, måltider og aftaler, så hverdagen bliver mere forudsigelig.

  • Støtte til skole og uddannelse – hjælp til at møde stabilt op, fastholde motivationen og skabe en bedre dialog med lærere eller vejledere.

  • Selvværd og tro på egne evner – arbejde med små succesoplevelser, der giver mod på at prøve nye ting og styrker følelsen af at lykkes.

  • Sociale fællesskaber – ledsagelse og støtte til at deltage i fritidsaktiviteter, etablere venskaber og være en del af et trygt miljø.

  • Konflikthåndtering og følelsesregulering – øve konkrete strategier til at håndtere uenigheder og reagere mere hensigtsmæssigt i pressede situationer.

  • Samarbejde med netværk – inddragelse af forældre, skole og fritid, så den unge møder de samme rammer og forventninger flere steder.

Kontaktpersonsordning på Sjælland og i Storkøbenhavn – hurtig opstart

Familieløft tilbyder kontaktpersonsordninger til børn og unge på Sjælland og i Storkøbenhavn med hurtig opstart og høj faglig kvalitet.

Vi ved, at den rette støtte på det rette tidspunkt kan gøre en afgørende forskel for den unges trivsel, udvikling og deltagelse i hverdagen. Derfor kan vi ofte påbegynde indsatsen kort tid efter, at kommunen har visiteret sagen.

Vores erfarne kontaktpersoner skaber trygge og stabile relationer, som understøtter den unges personlige, sociale og praktiske udvikling. Indsatsen tilpasses altid den enkelte unges behov og mål og har fokus på at styrke ressourcer, mestring og tilknytning til skole, uddannelse, fritidsliv og fællesskaber.

Vi kan som regel starte op inden for få dage efter visitation, så den unge hurtigt får den støtte, struktur og kontinuitet, der er behov for.

 

Udtalelser fra samarbejdspartner

Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere
Jeg er altid tryg ved at henvise familier til Familieløft, fordi jeg ved, at de vil blive mødt med kompetence og medfølelse.
Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere
Familieløfts ekspertise i at møde og omdanne modstand til samarbejde er enestående. De forstår at finde vej til hjerterne, selv når barriererne er stærke.
Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere

Jeg har yderst tilfreds med mit samarbejde, og har været glad for den tætte opdatering, og det giver en stor tryghed

Case

Familieløft blev tilknyttet en 15-årig pige, som gennem længere tid havde kæmpet med skolevægring, lavt selvværd og tilbagetrækning fra sociale fællesskaber.

Hun brugte det meste af tiden på sit værelse og havde svært ved at sætte ord på tanker og følelser.

Kontaktpersonen arbejdede tæt på hendes hverdag med løbende hjemmebesøg og samtaler. For at gøre det lettere for hende at udtrykke sig, blev kreative redskaber som tegninger og iPad-illustrationer taget i brug.

Samtidig arbejdede vi med følelsesregulering, angstforståelse og små, overskuelige skridt i forhold til sociale relationer.

Efter nogle måneder viste indsatsen tydelige resultater. Pigen begyndte gradvist at vende tilbage til skolelivet, deltog mere i sociale aktiviteter og genoptog kontakten til veninder.

Hun oplevede større ro i hverdagen og gav selv udtryk for, at hun havde fået mere mod på at stå ved sig selv i svære situationer.

Ofte stillede spørgsmål om familiebehandling

Hvad er en kontaktpersonsordning?

En kontaktpersonsordning er en indsats, hvor et barn eller en ung får tilknyttet en fast og stabil voksenkontakt, som tilbyder støtte, vejledning og en tryg relation i hverdagen. Kontaktpersonen hjælper den unge med at håndtere udfordringer, styrke personlige og sociale kompetencer samt skabe større trivsel og stabilitet i dagligdagen.

Indsatsen kan blandt andet omfatte støtte til skolegang eller uddannelse, fritidsliv, sociale relationer, familiekontakter, struktur i hverdagen og udvikling af selvstændighed. Kontaktpersonen fungerer som en gennemgående og tillidsfuld voksen, der hjælper den unge med at skabe positive erfaringer, udvide sine handlemuligheder og arbejde hen imod egne mål og ønsker for fremtiden.

Hvordan foregår forløbet?

Indsatsen starter med et opstartsmøde, hvor den unge, familien, kommunen og FamilieLøft sammen afklarer mål, behov og fokusområder for forløbet. Der udarbejdes en fælles retning for indsatsen med afsæt i den unges ressourcer, udfordringer og ønsker for fremtiden.

Herefter mødes kontaktpersonen løbende med den unge med en hyppighed, der tilpasses den konkrete bevilling og den unges behov. Støtten foregår typisk flere gange om ugen og kan omfatte både samtaler, aktiviteter, ledsagelse, støtte i hverdagslivet og hjælp til at håndtere konkrete udfordringer. Der arbejdes målrettet med at opbygge en tillidsfuld relation, som danner grundlag for udvikling, trivsel og positive forandringer.

Hvor lang tid varer en kontaktpersonsordning?

Varigheden af en kontaktpersonsindsats afhænger af den unges behov, mål og udvikling. For nogle unge vil der være tale om et kortere og afgrænset forløb med fokus på konkrete udfordringer, mens andre kan have behov for støtte over en længere periode for at skabe den ønskede udvikling og stabilitet.

Indsatsen tilpasses løbende den unges situation, og kommunen vurderer i samarbejde med den unge, familien og de involverede fagpersoner behovet for fortsat støtte.

Hvem kan få bevilget en kontaktpersonsordning?

Kommunen bevilger kontaktpersonsordningen til børn og unge, som har behov for ekstra støtte til at håndtere udfordringer i hverdagen og styrke deres trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber. Indsatsen kan blandt andet være relevant for unge, der oplever sociale, følelsesmæssige eller adfærdsmæssige udfordringer, skolefravær, psykisk mistrivsel eller vanskeligheder med relationer og selvstændighed.

Formålet er at give den unge en stabil voksenrelation, som kan støtte, motivere og hjælpe med at skabe positive forandringer og øgede muligheder for at mestre eget liv.

Arbejder I også med unge med anden etnisk baggrund?

Ja, vi har stor erfaring med at arbejde med flerkulturelle familier og tilbyder kontaktpersoner med forskellige sproglige og kulturelle kompetencer. Vi kan blandt andet tilbyde støtte på dansk, tyrkisk, arabisk, kurdisk, farsi, bosnisk, somalisk, urdu, ukrainsk og engelsk.

Vi ved, at sprog, kultur og gensidig forståelse ofte har stor betydning for relationen og samarbejdet. Derfor lægger vi vægt på at matche den unge og familien med en kontaktperson, der kan skabe tillid, bygge bro mellem forskellige perspektiver og understøtte en meningsfuld udvikling med respekt for familiens baggrund, værdier og livssituation.