Specialiseret spædbarnsindsats

Støtte til barnets første leveår

 

Tidlig indsats med fokus på tryghed og tilknytning

Hos Familieløft tilbyder vi tidlig indsats for spædbørn og småbørn, når der er behov for ekstra støtte i barnets første leveår. Vi har særlig erfaring med præmature børn, familier med komplicerede fødselsforløb samt forældre med anden etnisk baggrund, hvor forskelle i opdragelse og tilknytning kan skabe usikkerhed om barnets behov.

Hvad er en tidlig indsats?

Hos Familieløft bygger indsatsen på specialiseret viden om spædbarnsudvikling, tidlig tilknytning, forældre-barn-samspil og familiers trivsel. Vi arbejder tæt sammen med familien for at styrke barnets udvikling og skabe de bedst mulige betingelser for en tryg start på livet.

Indsatsen har blandt andet fokus på:

• At styrke en tryg og stabil tilknytning mellem spædbarn og forældre.
• At støtte forældrene i at forstå og imødekomme barnets signaler og behov.
• At understøtte barnets følelsesmæssige, sociale og udviklingsmæssige trivsel.
• At identificere bekymringer tidligt og iværksætte målrettet støtte.
• At styrke familiens ressourcer og skabe trygge rammer omkring barnet.

Indsatsen tilpasses altid den enkelte families behov og gennemføres i tæt samarbejde med familien og kommunen.

Vores fokus i indsatsen

Vi bygger indsatsen på forståelsen af spædbarnets tidlige regulering og behov for følelsesmæssig afstemning.

Vi styrker den nære kontakt mellem barn og forældre, så barnets nervesystem finder ro, og forældrene bliver mere sikre i deres måde at skabe tryghed på.

  • Støtte til præmature børn: Vi hjælper forældrene med at skabe rolige rammer med faste rytmer, blide bevægelser og nærvær, som støtter barnets regulering og udvikling.

  • Tilknytning gennem forståelse: Vi guider forældrene i at aflæse barnets små signaler som blik, mimik og bevægelse – og reagere på en måde, der skaber tryghed og følelsesmæssig kontakt.

  • Forældrenes tryghed og mestring: Vi hjælper forældrene med at finde ro og mærke deres egne ressourcer, så de føler sig nok for deres barn, også når bekymring og træthed fylder.

  • Sammenhæng i indsatsen: Vi samarbejder tæt med sundhedspleje og andre fagpersoner for at sikre en helhedsorienteret støtte med fælles retning omkring barnet.

Specialiseret spædbarnsindsats på Sjælland og i Storkøbenhavn

Familieløft tilbyder specialiserede spædbarnsindsatser til i hele Sjælland og Storkøbenhavn, herunder:

  • Næstved
  • Køge
  • Albertslund
  • Roskilde
  • Storkøbenhavn
  • Herlev
  • Ballerup
  • Glostrup
  • Brøndby
  • Hvidovre
  • Ishøj
  • Vallensbæk
  • Høje-Taastrup

Vi tilbyder hurtig opstart og specialiseret støtte med fokus på tilknytning, trivsel, forældrekompetencer og barnets tidlige udvikling.

Udtalelser fra samarbejdspartnere

Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere
Jeg er altid tryg ved at henvise familier til Familieløft, fordi jeg ved, at de vil blive mødt med kompetence og medfølelse.
Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere
Familieløfts ekspertise i at møde og omdanne modstand til samarbejde er enestående. De forstår at finde vej til hjerterne, selv når barriererne er stærke.
Symbol på citat og udtalelser fra familier og samarbejdspartnere

Jeg har yderst tilfreds med mit samarbejde, og har været glad for den tætte opdatering, og det giver en stor tryghed

Case

Familieløft blev tilknyttet en familie med et étårigt barn, hvor der var bekymring for barnets trivsel, tilknytning og familiens samlede situation. Forældrene havde tidligere oplevet alvorlige belastninger og bar på en betydelig usikkerhed i forhold til deres forældrerolle.

I den specialiserede spædbarnsindsats arbejdede vi med at styrke forældrenes forståelse af barnets signaler og behov samt deres tro på egne omsorgskompetencer. Gennem observation, vejledning og støtte i konkrete hverdagssituationer blev der skabt større forståelse for, hvordan små øjeblikke med kontakt, nærvær og samspil har stor betydning for barnets udvikling og trivsel.

Indsatsen havde fokus på tilknytning, forældre-barn-samspil og udviklingen af trygge og stabile relationer i familien. Gradvis oplevede forældrene større sikkerhed i deres rolle, og de blev i højere grad i stand til at møde barnets behov med ro, nærvær og omsorg.

Over tid sås en positiv udvikling i samspillet mellem barn og forældre. Familien fik styrket deres ressourcer, og forældrene opbyggede en større tro på egne evner til at skabe en tryg og stabil opvækst for deres barn. Forløbet bidrog til øget trivsel, stærkere tilknytning og et mere positivt familieliv.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en tidlig indsats for spædbørn?

Tidlig indsats for spædbørn er en forebyggende indsats, hvor forældre får støtte og vejledning til at skabe tryghed, omsorg, struktur og en stærk tilknytning i barnets første leveår. Indsatsen har fokus på at understøtte barnets tidlige udvikling og trivsel samt styrke forældrenes forståelse af barnets signaler, behov og udviklingsmæssige forudsætninger.

Gennem en tæt og praksisnær støtte hjælper vi familien med at skabe gode rammer for barnets udvikling og styrke samspillet mellem barn og forældre, så barnet får de bedst mulige betingelser for en tryg start på livet.

Hvordan foregår indsatsen?

Vores indsats bygger på en helhedsorienteret og netværksbaseret tilgang, hvor vi ser barnet som en del af en større sammenhæng. Derfor samarbejder vi tæt med forældre, netværk og relevante fagpersoner for at skabe de bedst mulige rammer for barnets trivsel, udvikling og tilknytning.

Hvorfor er en tidlig indsats vigtig?

De første leveår har stor betydning for barnets følelsesmæssige, sociale og udviklingsmæssige fundament. I denne periode udvikles barnets tilknytning, tryghed og evne til at indgå i relationer, hvilket har betydning for barnets videre udvikling og trivsel.

Ved at sætte ind tidligt kan udfordringer identificeres og håndteres, før de vokser sig større. En tidlig indsats styrker både barnets udviklingsmuligheder og forældrenes evne til at skabe de bedste rammer for barnets trivsel, læring og trygge opvækst.

Hvem kan få bevilget en tidlig indsats?

Kommunen bevilger indsatsen på baggrund af en konkret vurdering af barnets og familiens behov. Indsatsen iværksættes typisk, når der er bekymring for spædbarnets trivsel, udvikling eller tilknytning, eller når forældrene har behov for støtte til at varetage omsorgen og skabe trygge rammer for barnet.

Formålet er at styrke forældrenes ressourcer og kompetencer tidligt i barnets liv, så barnet får de bedst mulige betingelser for en sund udvikling og en tryg opvækst.

Hvor lang tid varer indsatsen?

Forløbets varighed afhænger af barnets og familiens behov samt formålet med indsatsen. Mange forløb varer mellem 3 og 6 måneder, men både kortere og længere forløb kan forekomme. Hvis der fortsat er behov for støtte, kan kommunen efter en konkret vurdering vælge at forlænge indsatsen.

Der følges løbende op på familiens udvikling og progression for at sikre, at støtten fortsat matcher familiens behov og bidrager til de ønskede mål.