Autisme og ADHD i familien: Hele familien skal tænkes ind

Autisme og ADHD påvirker ikke kun barnet. Det kan påvirke rytmen i hele familien, relationerne mellem søskende, forældrenes overskud og de små situationer, der får hverdagen til at hænge sammen. Her ser vi på, hvordan familiebehandling kan skabe mere ro, forståelse og trivsel for både barnet og resten af familien.

Sådan kan autisme og ADHD påvirke familiens hverdag

Morgener kan blive konfliktfyldte. Krav om skole, bad eller tandbørstning kan udvikle sig til voldsomme reaktioner. Nogle børn holder sammen på sig selv i skolen og reagerer kraftigt, når de kommer hjem. Andre trækker sig, bliver stille eller får sværere ved at deltage i skole og fritidsliv.

Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om manglende grænser eller manglende motivation. Det kan være et tegn på, at kravene i omgivelserne overstiger det, barnet aktuelt kan håndtere.

Se bag adfærden: Hvad forsøger barnet at fortælle?

I arbejdet med børn med autisme og ADHD er det centrale spørgsmål derfor ikke kun: Hvordan får vi barnet til at ændre adfærd? Men også: Hvad forsøger barnets adfærd at fortælle os?

Et vredesudbrud kan være et tegn på overbelastning. Kravundgåelse kan hænge sammen med utryghed eller manglende overskud. Tilbagetrækning kan være barnets måde at skærme sig mod for mange indtryk.

Når de voksne bliver bedre til at forstå funktionen bag adfærden, bliver det også lettere at vælge en hensigtsmæssig reaktion.

Regulering kommer før krav

Et barn i høj følelsesmæssig belastning har begrænset adgang til de færdigheder, vi normalt forventer: fleksibilitet, problemløsning, impulskontrol og evnen til at se situationen fra andres perspektiv. Derfor hjælper flere forklaringer eller gentagne krav ikke nødvendigvis i situationen.

Først skal belastningen ned. Det kan blandt andet ske gennem:

• større forudsigelighed og tydelig struktur
• færre samtidige krav
• tydelig kommunikation og visuel støtte
• pauser
• voksne, der kan bevare roen og hjælpe barnet tilbage i regulering

Når barnet igen har overskud, kan man arbejde med læring, refleksion og nye strategier.

Familiebehandling handler også om barnets omgivelser

Når et barn har autisme eller ADHD, er målet ikke at få barnet til at passe ind i alle situationer for enhver pris. Vi må også undersøge, om omgivelserne passer til barnet.

Derfor arbejder vi i Familieløft med hele familiens hverdag. Vi undersøger blandt andet, hvornår belastningen opstår, hvad der udløser konflikter, hvilke krav barnet kan håndtere, hvordan kommunikationen fungerer, og hvad der allerede lykkes i familien.

Samtidig støtter vi forældrene i at forstå barnets signaler og omsætte forståelsen til konkrete handlinger i hverdagen. Det kan for eksempel være at ændre morgenrutinen, arbejde med overgange, forebygge konflikter mellem søskende, skabe tydeligere struktur eller finde andre måder at stille krav på.

Når forældrene selv er blevet belastede

Langvarig mistrivsel påvirker også de voksne. Når en familie gennem længere tid har levet med konflikter, skolefravær, søvnproblemer, voldsomme reaktioner eller konstant beredskab, kan forældrenes eget overskud blive mindre. Så kan der opstå en negativ spiral:

1. Barnet bliver belastet
2. Barnet reagerer
3. De voksne bliver pressede
4. Krav og konflikter øges
5. Barnet bliver endnu mere belastet

Her er opgaven ikke at placere skyld. Opgaven er at bryde mønstret. Det kræver ofte, at man arbejder med både barnets behov, forældrenes handlemuligheder og samspillet i familien.

Fra viden til en hverdag, der fungerer

Viden om autisme og ADHD er vigtig, men viden skaber ikke nødvendigvis forandring alene.

Familien skal kunne omsætte viden til tirsdag morgen klokken 7.20, når barnet nægter at tage sko på.

Derfor arbejder vi praksisnært. Vi tager udgangspunkt i familiens konkrete situationer og udvikler sammen med barnet og forældrene strategier, der kan bruges i deres egen hverdag. Indsatsen tilpasses barnets udviklingsniveau, ressourcer og belastning samt familiens samlede situation.

For nogle familier handler det om struktur og forudsigelighed. For andre om følelsesregulering, kommunikation, skolefravær, søskenderelationer eller konflikter mellem barn og voksne. Ofte hænger flere områder sammen.

Barnet skal forstås i sin sammenhæng

To børn med samme diagnose kan have vidt forskellige behov. Derfor bør en diagnose aldrig stå alene som forklaring på barnet. Barnets personlighed, udvikling, relationer, skole, tidligere erfaringer, kulturelle og sproglige baggrund og familiens ressourcer er også en del af billedet.

Hos Familieløft arbejder vi derfor ikke kun med diagnosen. Vi arbejder med barnet, relationerne og den familie, barnet er en del af.

Målet er ikke en perfekt hverdag. Målet er en hverdag med større forståelse, færre fastlåste konflikter og bedre muligheder for trivsel og udvikling – både for barnet og resten af familien.